Turen gennem triumfbuen - Fransklisten

Aller au contenu

Turen gennem triumfbuen

Bøger > Boganmeldelser

Anmeldelse af
Bjørn Bredal : Turen gennem Triumfbuen
Fransk Tour, kultur og litteratur

Gyldendal, 2013
211 sider

I 2011 nød vi Bredals "Undskyld mit franske" så det var med stor fornøjelse og forventet glæde, at vi kastede os over hans nye Tour i Frankrig.
Vi blev slet ikke skuffede - tværtimod, for her får vi endnu en velskrevet bog om aktuelle tendenser i Frankrig.
Bogen er i tre hovedafsnit: Tour – Kultur og Samfund – litteratur, og gennem de 40 essays får vi Frankrig præsenteret fra Juratiden til i dag. Hvor "Undskyld mit franske" meget drejede sig om danskernes fordomme og vrangforestillinger om Frankrig, er denne bog koncentreret om at føre os rundt i det moderne Frankrig, der med økonomiske problemer, stress og konflikter ligner andre europæiske lande, men bare "mere". Hvad er dette mere, som Frankrig rummer? Det giver bogen mange gode svar på og viser mange nye spændingsfelter f.eks. i forholdet til de gamle kolonier.
Tour de France er som Bredal skriver "en cirkel i en sekskant", abstraktion og kropslighed, som det måske ikke er helt nemt at forholde sig til som danskere, der "hverken er særlig abstrakte eller særlig sanselige og slet ikke spor sekskantede, bare forholdsvis firkantede". Bogen er fyldt med denne Bredals humor, der ofte rammer meget præcist og gør læsningen til en fryd.
Vi bliver ført fra Det Dybe Frankrig, hvor blandingen af "landbrug og industri, katolikker og ateister, bønder og skolelærere" er et område, hvor man skal tage afsæt, hvis man skal gøre sig gældende som politiker og præsident i Paris. Kommer man fra provinsen som De Gaulle, Mitterand, Chirac og senest Hollande, og kan man spise egnsretter og give "muhkøer i La Corrèze et klap i rumpen", så stiger chancerne for at vinde.
Turen rundt i Frankrig giver anledning til at omtale lokale begivenheder, folk og emner, der så skyder tangenter ud i alle retninger f.eks. fra Jacques Anquetil  til Karen Blixen, fra Vogeserne til Place des Vosges,  fra Google til "juif" for blot at nævne et par eksempler.
Med hensyn til sproget tager Bredal fat på det, der kaldes "franglais" og vi får mange pudsige eksempler på de sproglige nyskabelser som påvirkninger udefra giver det franske sprog. Der er en mindre ordbog over nye franglais - ord der bruges i fransk:  goal, low cost, relax, pipole, globalisation, gentleman farmer mm., der har erstattet gode franske ord. Ret morsom læsning.
2012 var også valgår og både den gamle og nye præsident bliver taget under behandling i nogle præcise stik. Vi kommer godt igennem hele det politiske spektrum gennem små iagttagelser og karakteristiske episoder, f.eks. om Eva Joly under præsidentvalgskampagnen der jo i anden runde blev meget præget af fremmedhad. Hendes ironiske slogan var  "Youpins, nègres, bougnoules, Norvégiennes ménopausées, nous sommes chez nous." Her rammer vi også ind i en af bogens pointer, hvor Bredal smukt viser, at nutidens stjerner ikke er, som Sartre og Beauvoir var det i det intellektuelle Paris, nu er det Zidane, Yannick Noah, Harlem Désir eller Omar Sy fra filmen Intouchables. Mange af de mest kendte kommer fra forstæderne, oversøiske områder eller fra tidligere kolonier, og det er her, at sprog og kultur begynder at blomstre.
"Turen gennem Triumfbuen" henviser til den Arc de Triomphe for enden af Champs-Elysées, der dels kan betragtes som adgangsporten til Frankrig dels som det sted hvor cykelrytterne i Tour de France vender på sidste etape. Det bliver spændene at se, hvad Bredal får ud af, at man i 2013 for første gang kørte rundt om Arc de Triomphe?
Bogen er en guldgrube af stof for fransklærere, folk med interesse for Frankrig og folk som er almindeligt nysgerrige i at forstå dette land, der altid bare er mere.
Turen gennem Triumfbuen bør straks anskaffes!

10. august 2013
Jens Peder Weibrecht
Redaktør for Fransklisten




Bjørn Bredal

Retourner au contenu | Retourner au menu