Undskyld mit franske - Fransklisten

Aller au contenu

Undskyld mit franske

Bøger > Boganmeldelser

Ny bog af Bjørn Bredahl
Anmeldelse af Undskyld mit franske - Frihed, lighed og utroskab? (Gyldendal)

Ny bog af Bjørn Bredahl
Undskyld mit franske

Bredals julegave til os alle

I sommers kunne vi følge Bjørn Bredals "Tour de France" der sammen med cykelløbet  førte os gennem det franske samfund i de sidste 5-600 år. Det var i sig selv imponerende og det er derfor ekstra dejligt at vi nu kan læse en samlet og udvidet udgave.
I sin lille velskrevne bog tager Bredal fat på to centrale ting: Frankrigs forhold til "affærer" og Danmarks misforhold til luksus og libertineri.  Han mener at det dansk-franske forhold er blevet lidt af et misforhold og det er det som han vil pirke til. Det danske forhold til Frankrig er ved at falde tilbage til flade fordomme og gamle klicheer. Da Frankrig og fransk forsvinder mere og mere fra danskernes kulturelle horisonter vi vendt tilbage til at tro at alle franskmænd er arrogante, kun taler deres eget sprog etc. Frankofobien er tilbage.

Gennem en række nedslag i "affærer" fra Dreyfus til Strauss-Kahn og samfundsbilleder fra Front Nationale til forstædernes "verlan" bliver vi stille og roligt præsenteret for det moderne Frankrig der slet ikke svarer til den forestilling som man efterhånden har om Frankrig og franskmænd.

En af Bredals pointer er at vi ikke har haft en hofkultur der tillod det oplyste og det libertinske at udvikle sig side om side. Franskmændene lever i en raffineret konfliktkultur, men vi lever i en kultur med konsensus som ideal. I det hele taget er vi bange for det franske frisind med dets forhold til nydelse,luksus, krop og sensualitet.

Der er i det hele taget mange eksempler på vi skal lære at se på Frankrig og franskmænd på en anden måde og ikke kun se foragtende ned på en fremmed kultur.
Bredal mærker også en ulmende oprør der kommer frem i Frankrig nu. Tag f.eks. det klassiske franske sprog der mødes med forstædernes "verlan" eller den store libgeralisme der mødes af démondialisation og dundertale fra en gammel modtandsmand, Stéphane Hessel, "Indignez-vous".

Der er en guldgrube af stof til alle vi fransklærere der i mange henseender er truet af frankofobien. Læs bogen, diskuter den med jeres elever og lad os nå frem til at vi ikke længere behøver at undskylde os vort franske.

Bogen er på 106 sider og udgivet af Gyldendal.

9/12-2011

Retourner au contenu | Retourner au menu