Boualem Sansal: Tibage til rue Darwin - Fransklisten

Aller au contenu

Boualem Sansal: Tibage til rue Darwin

Bøger > Boganmeldelser

Boualem Sansal: Tilbage til Rue Darwin
Oversat af Lars Bonnevie
Forlaget Turbine, 2013
www.turbine.dk

En tur gennem Algeriets historie fra 50’erne til vor tid set gennem en familiesaga.

Fortællingen starter på et hospital i Paris, hvor Yazids mor ligger for døden, men hurtigt hvirvles vi videre ind i flere historier om de forskellige søskende, der mødes ved moderens dødsleje. Karim fra Marseille, Souad fra San Francisco, Mounia fra Montreal, Nazim fra Paris. Hedi, den yngste, er ikke med, han kæmper for Taliban i Afghanistan. Der er sandelig lagt op til en familiekrønike, men ikke én af de traditionelle. Samlingspunktet for de fem søskende ligger  i barndomsårene i rue Darwin i Algier, der var de lykkelige år på mange måder. Rue Darwin ligger (lå) i Belcourt-kvarteret, et fattigt kvarter, hvor Albert Camus i øvrigt også voksede op.

Fortælleren Yazid eller Yaz, født i 1949, er som det eneste barn blevet tilbage i Algeriet og har taget sig af moderen. De andre har forladt det krigsplagede Algeriet og skabt sig karrierer andre steder. Moderens sidste bøn til ham er at vende tilbage til rue Darwin og opsøge veninden Farroudja.

Yazid begynder langsomt at se tilbage på sit liv og sin fortid for at forsøge at finde ud af, hvem han er, og hvem der egentligt er hans forældre. De første 7 år af sit liv levede han hos bedstemoren Djéda, der var en magtfuld kvinde, der især fik indtægter fra bordeldrift. Hun er hovedrig og forholdene ved hendes "hof" virker som middelalderlige. I tilknytning til hendes store bolig ligger et stort bordel, og hun styrer kvinderne med hård hånd.

Yazid er hendes barnebarn, der er én blandt en række plejebørn (hvis mødre arbejder på bordellet). Han siges dog at være barn af Karima og Djédas søn, der skal være arvtager af magten i Kadri-klanen efter Djéda. Sønnen omkommer imidlertid, og Yazid er nu kronprins i familien. Men nu kompliceres sagerne! Yazid får indirekte at vide, at han måske har en anden mor end Karima, der flygter til Algier.  Algierkrigen sætter ind.

Nu skal jeg ikke afsløre, hvordan det går, men kan dog godt fortælle, at Yazid bliver ført sammen med sin mor Karima i en ny familie i det fattige kvarter i Algier og får de nye søskende.

Yazid har oplevet de voldsomme faser i Algeriets historie fra Algierkrigen, uafhængigheden, borgerkrigene og det islamiske styre, der nu strengt hviler over Algeriet. Yazid lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver de forskellige faser i forløbet. Han funderer over de mange krige og konkluderer, at "Krig er et løfte om bedre fred", men det er nu aldrig blevet opfyldt. Han har ikke meget tilovers for religion og Islam, som det praktiseres i Algeriet, og han er ikke bange for at sige det. Ikke underligt at Boualem Sansal er under kraftig overvågning af styret.

Bogen, der for en stor dels vedkommende er selvbiografisk, er skrevet kort efter Sansals moders død og udfolder Algeriets historie for os fra kolonialismen, borgerkrigene og den islamiske nedlukning af landet, der kun indeholder forbud.
Sansal skriver i et blomstrende sprog, beskriver indgående de forskellige miljøer og giver os et levende billede af Algier i 50’erne og 60’erne. Et Algier, der ikke findes mere, hvad Yazid erfarer, da han på sin pilgrimsfærd søger tilbage til rue Darwin. Vi får også et skarpt indblik i forholdene nu, der bestemt ikke er positivt vurderet.

Bogen er filosoferende om store emner som historie, identitet, liv-død, og hvor Yazid ved bogens slutning er nået til afklarethed om sit liv, er han parat til at rejse: "Nu vil jeg rejse, skifte land og lære at leve uden for konventioner og pagter, kun i livets sandhed, kun i øjeblikkets sandhed".

Uhyre velskrevet og dyb roman, der rummer alle livets facetter og tegner et billede af et land, der ikke har fundet sig selv endnu.

Jens Peder Weibrecht
Hals, november 2013

Retourner au contenu | Retourner au menu