Scholastique Mukasonga: Hvad bjergene hvisker - Fransklisten

Aller au contenu

Scholastique Mukasonga: Hvad bjergene hvisker

Bøger > Boganmeldelser
Hvad bjergene hvisker er oversat fra fransk af Rigmor Eibe
og udkommer den 17.februar 2017.
136 sider. Vejledende pris 198 kr.

Anekæret 44 DK 3520 Farum  +45 44 95 52 78  info@ForlagetArvids.dk
Scholastique Mukasonga har tidligere fået udgivet sin prisbelønnede roman Nilens Vor Frue (Arvids), og nu kan forlaget berige os med en novellesamling med titlen Hvad Bjergene hvisker. Der er i alt 6 noveller, der giver os et bredt billede af Rwanda gennem forfatterens mere eller mindre selvbiografiske oplevelser og en lang række historier, myter og eventyr om Rwandas både smukke og voldsomme fortid.

Efter læsningen er man godt klædt på til at prøve at forstå, hvad hele konflikten mellem hutuer og tutsier bygger på, for det er faktisk det Rwanda, der eksisterede før folkemordet, men på det tidspunkt hvor koloniseringen begyndte, vi hører om. Rwanda kom i hænderne først på tyskerne og senere belgierne, der for alvor ville gennemføre kristendommens sejr over det hedenske folks. I 1959 styrtede hutuer med hjælp fra den belgiske kolonimagt tutsierne konge, og det fik til følge at tusinder af tutsier blev opdelt og forflyttet. Det skete også for Scholastique Mukasongas familie, og det er temaet for den første novelle med titlen Rukarara-floden ved hvis bredder hun blev født. Hun kan dog ikke selv huske det, da hun kun var et par måneder, da hendes far blev forflyttet til et andet område.

Den person der fylder mest i novellerne er hendes mor, der er en glimrende historiefortæller med både et historisk og et nyt repertoire, og selv om hun må erkende, at man skal døbes og gå til til katakismeundervisning, så har hun et indre hedensk lag, som hun i det skjulte indvier Scholastique i. Det får vi bl.a. et eksempel på i historien om "Træet og korset". Her får vi også fortalt, hvad religionsundervisningen byder på. Det er voldsomt spændende at læse om, da det jo viser de enorme kulturforskelle der er tale om.

En af de noveller som jeg synes bedst om er "Kong Musingas ko" hvor bedstefaren fortæller om sin ungdom og om sit forhold til den gamle konge, der faktisk forærede ham en ko. På sine gamle dage har har stadig en ko, som han bruger stort set al sin tid på: "Hver aften inden solnedgang gjorde min bedstefar koen klar til natten. Han stod længe og glattede ømt dens pels.. Det var hans eneste ko, han havde ikke andre. Hans hjord (...) var blevet beslaglagt af hutuer i flertalsdemokratiets navn. De havde dræbt alt kvæget og holdt et kæmpestort festmåltid på det. "Hvorfor dræbte de ikke også mig," klagede bedstefar, "kan en tutsi leve uden sine køer?"" (p. 72). Heldigvis får Scholastique Mukasonga ham til at fortælle ham om alt, hvad der var sket tidligere, så det sørger novellen for, at det ikke går tabt.

Gennem novellerne får vi et detaljeret og smukt billede af en befolkning, der på trods af kolonisationen opretholder traditioner og bevarer en sund mistillid til kolonisatorerne. Alt er fortalt i et enkelt og poetisk sprog. Vi får desuden en række nærmere forklaringer i slutningen af hver novelle omkring navne, begivenheder og sprog. Meget berigende for forståelsen.

Rigmor Eibe står for den flotte oversættelse.



Jens Peder Weibrecht
Callas, 24/2 2017





Retourner au contenu | Retourner au menu